Beskrivelse
Skovby Spisebord SM78
Skovby Spisebord SM78 er et spisebord med patentanmeldt funktion. Skovby Spisebord SM78 i et design, som er inspireret af Skovbys første 8-bens bord. Bordpladen er ellipseformet og benenes form er halve ellipser.
Spisebordets ben står i en lidt skrå vinkel i forhold til hinanden, så der dannes en lille afstand øverst mellem benene – et spændstigt udtryk, der også har en praktisk betydning. Et specielt beslag på de yderste ben gør, at man om nødvendigt kan justere benene på plads ved ændringer i luftfugtigheden. Denne løsning er praktisk ved især massive borde, som udvider sig eller svinder mest ved udsving i luftfugtighed og temperatur.
Fra seks til fjorten personer
Skovby Spisebord SM78 leveres med to tillægsplader, som opbevares i magasin under bordpladen. Derudover kan der købes to ekstra tillægsplader. Fuldt udtrukket giver spisebordet plads til 14 personer.
Også med bordplade i laminat
Bordet fås også med bordplade i hvid laminat og med understel i hvidolieret eg eller sort wengé.