fbpx

Handels- og leveringsbetingelser

Priser

Alle priser er inkl. 25% moms og er i danske kroner. Priserne er ekskl. fragt – se vores fragtpriser under afsnittet levering v/online køb.

Gratis afhentning i butikken

Du kan altid afhente din ordre gratis i butikken. Du vil modtage en SMS fra os, når din ordre er klar til afhentning. Bemærk at der kan være varierende leveringstider på dine varer, samt forsinkelser i forbindelse med helligdage.

Gratis lån af trailer

Lån en trailer gratis, til at transportere dine varer hjem i. Der betales et depositum på 200kr, som naturligvis tilbagebetales ved afleveringen.

Ansvar v/afhentning

Ved afhentning bærer du selv ansvaret for at tjekke varerne for evt. transportskader. Det er derfor vigtigt, at du gennemgår emballagen inden du forlader butikken. Når afhentningen er sket, kan der ikke efterfølgende reklameres over transport- og håndteringsskader. Du er selvfølgelig velkommen til at åbne emballagen og kontrollere varen inden du forlader butikken.

Levering v/online køb

Du kan vælge forskellige leverings- og servicepakker. Det er vigtigt at du gennemgår varerne ved modtagelsen, og sikrer at der ikke er skader eller stødmærker på emballagen. Opdager du skader på emballagen, skal du, sammen med chaufføren, gennemgå møblerne for evt. skader.

Når der kvitteres for modtagelsen accepterer du, at varerne er i rette stand. Der kan ikke efterfølgende reklameres over transport- og håndteringsskader.

Leveringstidspunkt

De fleste møbler er bestillingsvarer, da de fremstilles specielt efter dine ønsker til eksempelvis farve, træsort osv. Ved bestillingsvarer vil der være leveringstid. Når din vare er på lager, ringer chaufføren til dig og aftaler afhentnings- eller leveringstidspunkt.

Lagervarer afsendes indenfor 1 uge. BEMÆRK! Hvis du ikke er hjemme ved levering, eller af anden årsag ikke modtager dine varer ved levering, opkræves der et gebyr på 299,- svarende til returfragt.

Kantstenlevering møbler

Levering sker v/kantsten eller hvor bilen nemt kan holde ved boligen. Chaufføren stiller varerne ved bilen, hvorfra du selv har ansvaret for at bære dem indenfor, uden chaufførens hjælp. Du har selv ansvaret for at tjekke varerne for evt. transport- og håndteringsskader. Pris: 399,-

Levering og klargøring med 1 mand

Vi pakker dine varer ud, bortskaffer affald, samler møblerne og tjekker for evt. transportskader, inden vi leverer varerne til dig.

Levering foregår med 1 mand i bilen, der hjælper dig med, at bære varerne til første fremkommelige rum i din bolig. Du skal selv hjælpe til med at bære møblerne ind. Det er dit eget ansvar, at varerne kan komme ind i din bolig på almindelig vis, herunder gennem døre etc.

Hvis du har sarte gulve/tæpper beder vi dig dække dem til. Chaufføren må af sikkerhedsmæssige årsager ikke tage sikkerhedsskoene af. Sker der skader i dit hjem, skal du give chaufføren besked herom inden han forlader boligen. Pris: 699,-

Levering og klargøring med 2 mand

Vi pakker dine varer ud, bortskaffer affald, samler møblerne og tjekker for evt. transportskader, inden vi leverer varerne til dig.

Levering foregår med 2 mand i bilen, der bærer varerne på plads for dig, såfremt det er let fremkommeligt i boligen. Det er dit eget ansvar, at varerne kan komme ind i din bolig på almindelig vis, herunder gennem døre etc.

Hvis du har sarte gulve/tæpper beder vi dig dække dem til. Chaufføren må af sikkerhedsmæssige årsager ikke tage sikkerhedsskoene af. Sker der skader i dit hjem, skal du give chaufføren besked herom inden han forlader boligen. Pris: 999,-

Retur

Fortryder du købet i vores webshop, har du 14 dages fortrydelsesret. Du kan gratis returnerer varen i vores butik i Sdr. Omme, indenfor 14 dage. Vælger du at sende varen retur, afholder du selv omkostningerne hertil. Bemærk at varen skal være i original, ubrudt emballage ved returnering. Ønsker du at fortryde dit køb, skal du hurtigst muligt (helst samme dag) give besked på tlf. 75341544, og senest inden 14 dage. Der gives ikke penge retur for fragt.

BEMÆRK! Hvis du ikke er hjemme ved levering, eller af anden årsag ikke modtager dine varer ved levering, opkræves der et gebyr på 299,- svarende til returfragt.

BEMÆRK! Der er ikke fortrydelsesret på specialfremstillede varer (herunder møbler der fremstilles efter dine specifikke ønsker til farve, træsort osv.).

Reklamation

Købeloven gælder for alle reklamationer der måtte være.

I tilfælde af reklamation, skal du hurtigst muligt rette henvendelse til os på telefon 75341544 eller mail@frostbolig.dk.

Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage direkte eller indirekte opstået som følge af forkert brug, dårlig vedligehold eller uautoriserede indgreb. Når du pakker dine møbler ud, er det meget vigtigt at du ikke anvender skarpe genstande. Snitskader er ikke omfattet af reklamationsretten.

Ved møbler der er fremstillet af naturprodukter (træ, læder osv.), kan der forekomme farve- og nuanceforskelle. Mindre knaster, farveforskelle, årringe i træet, samt vækstmærker i læder er tegn på ægthed og betragtes ikke som mangler.

Med mindre andet er opgivet under det pågældende produkt, er produktet beregnet til privat brug. Anvendes produktet til offentlig eller erhvervsmæssig brug, vil købet ikke være omfattet af reklamationsretten. Offentlig og erhvervsmæssig brug, omfatter alt som ikke er almindelig privat brug. Herunder brug i eksempelvis forsamlingshuse, fælleshuse, plejehjem, institutioner, kantiner, sommerhuse der bruges til udlejning mv.

Forbehold

Vi tager forbehold for tastefejl, prisændringer, udsolgte varer og leveringssvigt.

Persondatapolitik

Læs vores persondatapolitik her.